Til forsiden
Pinseferie i Rebild

Pinsen i Rebild, Rold Skov og Rebild Bakker emmer af traditioner

- Majbøg i flere landsbyer og på Spillemandsmuseet i Rebild, samt folkefesten i Terndrup er blandt de store faste tradioner i Rebild

I det sydlige Himmerland har skikken med at rejse majstangen pinselørdagholdt sig. Også skikken med at stjæle hinandens majstænger eksisterer stadig. I Rebild rejses majstangen ved Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet.
Fredag d. 25. maj til søndag d. 27. maj
Folkefesten i Terndrup

Tilbagevendende årlig begivenhed i Terndrup. Festen bliver altid afholdt i pinsen.
Der er musik, optog, markeder, tivoli, bal og festen afslutters med fyrværkeri.
Se programmet for festen her...

Fredag den 25. maj klokken 20.00
Lis Sørensen - For Kærlighedens Skyld

Totalt udsolgte sale har præget Lis Sørensens succesfulde turnéer og til maj kommer turen til STUBhuset. Mange gik forgæves sidst vi havde besøg af Lis Sørensen og som en af landets absolut populæreste kunstnere på besøg bliver der med garanti igen rift om billetterne.
Nyeste album ”For kærlighedens skyld” er en blanding af Lis Sørensens yderst målrettede, krystalklare og samtidig lidt skæve pop, og så den helt særegne live-energi, der er skabt gennem det meget tætte samarbejde, som Lis Sørensen har med sit orkester. Som titlen mere end antyder, sværmer sangeren for den på én gang smukkeste og sværeste følelse, uanset om der skal kæmpes for den, eller om man bare skal give sig hen til den.
Hele vejen bliver Lis Sørensen - ganske som hun plejer - bakket op af Poul Halberg og Jonas Krag (guitarer), Jette Schandorff (bas), Klaus Menzer (percussion) og Jan Sivertsen (cajon).
Billetpris: kr. 350,-/325,-
Sted: Stubhuset

Lørdag 26. maj kl. 09.00
Majbøg i St. Brøndum
Pinselørdag er det tid for årets majbøg.
Vi starter med gratis morgenkaffe kl 9.00 i forsamlingshusetog det burde jo kunne få selv de mest morgensøvnige ud af fjerene.
Kl. ca. 10.00 køres der efter grene. Derefter pyntes bøgen.
Kl. 18.00 hejses den og der serveres den traditionelle helstegte gris med salatbord
Pris 70 kr for voksne og 35 kr for børn.
Så håber vi selvfølgelig på at der er nogle vakse personer der vil passe godt på vores "bøg" og helst hente et par stykker i nabobyerne.

Lørdag 26. maj kl. 14
Majbøg på Skolepladsen  i Gl. Skørping

KL. 14.00 :Kørsel med traktor/vogn efter bøgegrene.
Kl. 18.30 :Grillet kamsteg med tilbehør
Kl. 20.00 :Pyntning af Majstang
Kl. 22.00 : Rejsning af Majbøgen og fællessang
Kl. 22.30 : Bal v/"Kærbyens Kopiservice"

Lørdag 26. maj kl. 15
Majstang og Pinsefest på Spillemandsmuseet i Rebild 

Vi mødes ved museet kl. 15 og går i skoven for at hente bøgegrene.
Traditionen tro er der musik i spidsen for traveturen. Derefter pyntes
majstangen og der spilles op til en lille dans. Om aftenen er der bal
på museet til musik af Rebildspillemændene fra kl. 20.
Mødested: Spillemands,- Jagt- og Skovbrugsmuseet
OBS: Medbragt mad kan spises fra kl. 18. Drikkevarer købes
på museet.
Onsdag, maj 16 2012
Pinse i Rebild
Folkefesten i Terndrup
Se frueskoen blomstre i Rold Skov
VISITREBILD KulturStationen 9520 Skørping Tlf. +45 99 88 90 00 Fax: +45 96 82 02 23 KONTAKT