Til forsiden
Kanosejlads i Rebild

Tag på en herlig kanotur på Lindenborg Å og se bl.a. Rebild Bakker og Gravlev ådal fra en noget anden vinkel.

Indsnus den helt vidunderlige natur med de dyr, insekter og planter, man har mulighed for at stifte bekendtskab med fra vandsiden.
Mærk vindens susen og ikke mindst naturens egen stilhed, når kanoen roligt sejler med strømmen ad den bugtede Lindenborg Å.

Kast fiskesnøren ud og fang din aftensmad selv i åen eller medbring en herlig picnic, som kan nydes ved Lille Blåkilde, der er et oplagt sted at gå i land og holde en pause.

Fra åsiden kan du også se kilden Blåhøl ved Skindbjerg, som er ret svær tilgængelig fra landsiden, men i kano kan du komme tæt på kilden.

HUSK: Det er kun på åen, du må sejle, mens det er forbudt at sejle i kilderne og deres afløb

Hvis man har lyst til at bruge kræfter og få sved på panden, kan en kanotur på Lindenborg Å være en virkelig udfordring. Man kan sejle de 14 km. på tid, eller man kan sejle mod strømmen og starte fra Håls Bro og slutte i Rebild ved Nybro - begge dele kræver i hvert fald en god kondition.

Tag familien eller vennerne med på en skøn 5 timers tur (medstrøms) på Lindenborg Å gennem nogle af de flotteste naturområder i Himmerland. Turen går fra Rebild (Nybro) til Hålsbro (Gerdingvej) - en tur på ca. 14 km.

Der er gode muligheder for pauser undervejs. På turen passeres bl.a. forbi kilderne Lille Blåkilde og Blåhøl. Lille Blåkilde giver hver ca. 150 liter vand i sekundet, og er dermed en af de største kilder i Nordeuropa. Blåhøl ved Skindbjerg er normalt ikke offentlig tilgængelig, men i kano kan du komme helt tæt på kilden.
Kanoer kan lejes hos:


Rold StorKro
Tlf.: 9837 5100
rsk@rold.dk 
www.roldstorkro.dk
Pris: kr. 350,- pr. dag
Eller hos:


Rebild Kanoudlejning
Tlf.: 2660 4089
info@rebildkanoudlejning.dk
www.lej-en-kano.dk
Pris: kr. 400,- pr kano

Blåhøl

Lille Blåkilde
VISITREBILD KulturStationen 9520 Skørping Tlf. +45 99 88 90 00 Fax: +45 96 82 02 23 KONTAKT