Blokhusmuseet – også kaldet Lincoln Log Cabin efter USA’s præsident Abraham Lincoln – er smukt beliggende på toppen af Rebild Bakker med en betagende udsigt over Rebild National Park og 4. juli festpladsen.
Det første blokhus blev opført i 1934. Det nedbrændte i 1993, men året efter blev der bygget et nyt blokhus som erstatning for det gamle i staten Washington. Det blev bygget af tømmer fra 70-250 år gamle cedertræer. Huset blev skilt ad igen og fragtet til Rebild, hvor det atter blev bygget op, denne gang på plateauet på toppen af bakkerne.
Her mødes venner og familie fra Danmark og USA hvert år den 4. juli til Rebildfest for at fejre den amerikanske uafhængighedsdag.
Det er både en højtidelig og fornøjelig fest med fremragende talere fra begge nationer og med en herlig underholdning.
Blokhuset er et udvandrermuseum, der fortæller historien om de danskere der udvandrede til USA. Her er mange klenodier fra udvandrertiden samt dvdshow, der fortæller den spændende beretning.
Det er en fornøjelse at fordybe sig i historien med dens mange menneskelige skæbner.
Rebildselskabet har i løbet af de seneste par år fået nye attraktioner, nemlig flere smukke bronzestatuer, som f.eks. Max Henius, som er Rebildselskabets grundlægger. Disse er placeret ved portalen til Rebild Nationalpark.
Entre:
Pr. person: kr. 25,-
Børn under 12 år har gratis adgang.
Grupper (mindst 10 personer): kr. 20,- pr. person.
<<Tilbage