Museet er oprettet 1951 og er beliggende umiddelbart ved Rebild Nationalpark og det omgivende Rold Skov kompleks.
Museet indeholder kulturhistoriske samlinger fra Rold Skov området samt specialsamlinger for skovbrug og folkemusik. Det himmerlandske skovland har i århundreder været med til at sikre lokalbefolkningens eksistens.
Få et glimt af skov og mennesker igennem tiden.
De små skoverhverv, træskofremstilling, trækulsbrænding, pottemateri, kurvebinding m.v. udgjorde et kærkomment supplement til landbruget. Det organiserede skovbrug med store skovdistrikter, voksede frem fra starten af 1800-tallet.
Få et indblik i skovlandets arbejdsmetoder før mekaniseringen for alvor satte ind i slutningen af 1950’erne. Træindustrien fik væsentlig betydning for egnen fra slutningen af 1800-tallet med en række små og store savværker.
Skovudstillingen omfatter også en mindre samling af jagtvåben, desuden fortælles der om krybskytter samt røverbander i Rold Skov.
Den traditionelle nordjyske folkemusik og folkedans har sit center på museet med arkiv, udstillinger (bl.a. folkedragter) og levende aktiviteter.
Kom og prøv selv. Entré; voksne kr. 25 – børn indtil 14 år ifølge med voksne gratis
Grupper over 20 personer får 10% rabat.
<<Tilbage