
Uanset årstid er skoven tilgængelig for alle. I foråret med sine lysegrønne farver, om sommeren i al sin pragt og vælde, rødmalet i efteråret og sneprydet om vinteren.

Skovens
kilder er Nordeuropas mest vandrige. Åerne byder
lystfiskerne velkommen, og rundt omkring i skoven, er der
primitive overnatningssteder og mulighed for, at gøre brug af skovens bivuakker.

En travetur i skoven med en af områdets dygtige
guider er en sund oplevelse for krop og sjæl. Hvis du aldrig har oplevet Rold Skov efter mørkets frembrud, har du en oplevelse af de helt store til gode.

Spændende naturoplevelser fås i Sønderup Ådal, en markant erotionsdal, eller tag turen til Frendrup Nihøje, der ligger 100 meter over havet. Svanfolk Bakker, der giver den glade vandrer sved på panden, er bestemt også en udflugt værd.