Kilden ligger syd-sydvest for Madum Sø i Willestrup Kjær. Bassinbunden er delvis af kridt, og på en vindstille dag med solskin er synet af kilden hele turen værd. Fra bunden lyser blå farver fra safir til turkis op gennem det klare vand.

Store Blåkilde er en bassinkilde, og vandføringen i hovedkilden er knap 140 l pr. sekund. Tidligere anså man kilden for at være den vandrigeste af kilderne i Rold-området med 300 l pr. sekund, men det gælder kun, hvis man regner de mange mindre kilder i hovedkildens afløb med.

Bassinet er nærmest ovalt. Det er ca. 12 m bredt og har en dybde på 4-5 m. Fra bunden vælder vandet op fra flere små kratere med en sådan kraft, at man med lidt held kan få en let mønt til at holde sig oppe i strømmen over kraterne.

Afløbet fra kilden er forholdsvist bredt og glider roligt af sted, og få meter henne i afløbet, der ender i Willestrup Å, ses flere små kilder.

Muligvis danner Store Blåkilde et underjordisk afløb for Madum Sø der ligger 2 km derfra. Madum Sø har ikke noget permanent overjordisk afløb, men det er ikke bevist, at Store Blåkilde fører overskudsvand fra Madum Sø.

I kildens klare vand ses ofte store ørreder, og især i hårde isvintre trækker kildens relativt varme vand en hel del fisk til. Den isfrie kilde tiltrækker også fugle som vandstær, isfugl og bjergvipstjert om vinteren.

Kilderne i Rold Skov har alle dage været omgivet af mystik og overtro. Det klare blå vand i Store Blåkilde har sikkert givet kilden sit navn, men navnet Blåkilde kan også være afledt af ordet blotkilde (offerkilde). Endnu i forrige århundrede var det skik, at herremændene fra det nærliggende Willestrup Slot kastede sølvmønter i kilden inden de red på jagt. Mønternes bevægelser i vandet varslede jagtens udfald. Mon ikke der gemmer sig en mindre skat i kildens løb?

Kilden ligger vest-nordvest for Nørreskov nedenfor Slettingen Skovfogedhus (brandtomt).
Lille Blåkilde er den største af kilderne i Rold Skov-området. Dens vandføring er ca. 150 l pr. sekund, og den afvander et område på 10-12 km2.

Kilden er en blanding af en sumpkilde og en strømkilde. Vandet strømmer ud gennem flere små kratere - ofte med kalkbund, blandt andet lige under de store sten øverst i kilden ved stien. Kildens afløb findes ca. 70 m fra Lindenborg Å.

I kilden findes blandt andet liden vandaks og spinkel vandaks. På kalkskrænterne lige ovenfor kilden findes en interessant kalkflora med blandt andet nøgleklokke, smalbladet klokke, bitter mælkeurt, bibernelle, liden snerre, voldtimian, smalbægret ensian og læge-baldrian. På vældengen i nærheden af kilden findes top-star, maj-høgeurt og kødfarvet gøgeurt.

Området er fredet, og opgravning af planter er ikke tilladt.

Kildens mest berømte beboer er vårfluelarven Apatania Muliebris. Arten findes i vandløb ved ishavets kyster samt i Norges og Alpernes stride bjergbække. Den burde ikke forekomme under vores klimaforhold, da den ikke tåler de høje sommertemperaturer, der normalt er i danske vandløb, for arten går til grunde, hvis vandets temperatur gennem længere tid overstiger 10 grader. Da kildens temperatur holder sig på 7,5 grader året rundt, når vandet derfor ikke den kritiske højde.

Kilden rummer naturligvis en række af de mere almindelige kildedyr. Ved udløbet i Lindenborg Å kan man i maj måned ofte finde mange lampretter (fisk) fastsuget i jorden.

I henhold til fredningen er det strengt forbudt at indsamle dyr og vade i kilden.

Det vides ikke, om kilden har haft religiøs betydning i oldtiden. Få hundrede meter syd for kilden findes rester af en oldtidsvej, så det er sikkert, at der har været menneskelig aktivitet i nærheden af kilden. Oldtidsvejen fører gennem skoven og ud til ådalen og har et vadested, der stadig kan spores syd for Lille Blåkildes udløb i Lindenborg Å

Kilden ligger nord-nordvest for Rebild Bakker - ligesom Lille Blåkilde på den østlige kant af Gravlevdalen. Ravnkilden er yderst tilgængelig og ligger ualmindeligt smukt, omgivet af skov på tre sider. I henhold til fredningen er det forbudt at vade i kilden, men skovdistriktet har placeret sten i kilden, så det er muligt at komme tørskoet over den, uden at vade i vandet.

Ravnkilde er en sumpkilde, hvor et stort skår i bakkeskråningen danner den ydre ramme om denne smukke og særprægede kilde. Bunden af skåret er dækket af sumpet morads, hvor vandet siver frem for efterhånden at dele sig i småløb. Småløbene samler sig yderst mod åbningen til en anseelig bæk, der strømmer mod Lindenborg Å. Denne bæk var tidligere reguleret ved afvandingskanaler, men har nu fået nyt forløb vest for vadestedet, hvor vandet nu selv finder vej over engen mod Lindenborg Å. Vandføringen er ikke helt så stor som for Lille Blåkildes og Store Blåkildes vedkommende, men er dog betragtelig : 60 l pr. sekund.

Det er uklart, hvor navnet Ravnkilde stammer fra. En forklaring kunne være, at der i ældre tid var ynglende ravne i området. Rold Skov var i hvert fald et af ravnens sidste opholdssteder i det nordlige Jylland.

Kilden ligger i Vesterskoven, vest for Hobrovej – på Turistbureauet kan du få kort der viser placeringen.

Springkilden springer et par meter i vejret med en sådan kraft, at det er vanskeligt at holde hånden stille i strålen

Udspringet ligger øst for Rebild Nationalpark i det flade moradsområde, der strækker sig fra Hulvejen, Hørgdalen, ind mod Stendalen til det nu nedbrudte Vælderskovhus. I dette område findes en række små væld, som løber sammen og danner bækken, der løber under asfaltvejen ca. 800 m. øst for vandrerhjemmet.

Kovadsbækken er en sumpkilde, og vandføringen er på ca. 90 l pr. sekund. Afløbet strømmer mod nord, hvor det forenes med Ravnkildes afløb til Lindenborg Å. Floraen rummer blandt andet sideskærm i store mængder. Denne plante er meget giftig, selv i tørret tilstand. Selve kildebækken har en rivende strøm og er derfor præget af strømelskende fauna. Som noget særligt huser bækken en bestand af kildeørred, der kun yngler i få kildebække i Danmark. Ved bækken kan man også være heldig at se isfugl, vandstær og bjergvipstjert.

Kovadsbækken er fredet, og indsamling af dyr og planter er forbudt.

Bækken var tidligere opstemmet umiddelbart nord for asfaltvejen. Derved blev en ret stor mølledam dannet, hvoraf en rest endnu kan anes. På stedet lå en stor mølle, Kousmølle. Møllen blev flyttet for flere hundrede år siden - først til Thingbæk og derefter til Røde Mølle et par kilometer længere mod syd.

Kilden kaldes også kraniehøllet og ligger vest for Skindbjerg. Blåhøl er en bassinkilde af anseelig størrelse. Vandføringen ligger sandsynligvis på højde med Store Blåkildes, men kilden er kun tilgængelig i kano, via Lindenborg Å

Lille Skovkilde ligger i den sydlige del af Rold Skov. Kildebækken har et stærkt fald og derfor en særdeles høj strømhastighed. Bækken er det eneste vandløb i Danmark, der har karakter af en bjergbæk. Den strømelskende fauna er da også rigt repræsenteret. Ved udspringet og i kildens øvre del løber vandet gennem et tæppe af nedfaldne blade.

Kildeområdet i Lindenborg Ådal ligger syd for Røde Mølle (ca. 3 km syd for Rold StorKro). Området er er et 200 m bredt og 40 m langt skrånende område gennemskåret af små render, hvor der risler et lavt vandlag mod åen. Vandføringen i vandlaget er ret lille; vanddybden er et par centimeter. Rendernes bund er dækket af sten, og alle sten, der er større end en valnød, rager op af vandet.

Med hensyn til temperatur afviger området fra de øvrige kilder, da det i forhold til den ringe vandmængde er meget udstrakt, solbeskinnet og vindbeskyttet. Vandet om sommeren er derfor langtfra koldt, tværtimod på varme sommerdage opnår det en for danske ferskvande usædvanlig høj temperatur. Til gengæld bliver det stærkt afkølet om vinteren, hvor renderne kan fryse til.
Lokaliteten er den eneste i Danmark, hvor der findes varmtidsrelikter: billelarven eubria palustris og våbenfluelarven hermione pulchra.

I Rold-området findes mange andre kilder end de nævnte. En del af kilderne udnyttes til vandforsyning af ørreddambrug, fx ved Buderupbro.

Mange af de mindre kilder har aldrig været undersøgt nærmere med henblik på flora og fauna. I fremtiden vil der sikkert kunne gøres flere biologiske opdagelser i områderne.

Under vandløb bør Lindenborg Å nævnes. Åen er ret vandrig og meget konstant i sin vandføring. Løbet er meget varieret med stykker med mange bugtninger og andre steder lige strøg med hurtig strøm. Åen er rig på fisk og meget benyttet af lystfiskere. I de senere år er der desværre konstateret stigende forurening blandt andet fra de mange dambrug langs åen. Åen afvander ca. 225 km2.