|
|
|
|
|
Turismekurser - kompetenceudvikling
|
|
Værtens bedste Nordjylland
|
|
|
VisitNordjylland kan med stor glæde præsentere endnu et nyt uddannelseskatalog for turismens aktører i Nordjylland – det 12. i rækken. Succesen fortsætter i 2011!
Vi har allerede gennemført et stort kursusprogram for en lang række nordjyske turistvirksomheder og deres medarbejdere, og vi ser frem til at tilbyde en ny række spændende kursustilbud.
Kataloget dækker efterårets uddannelsesprogram, som gennemføres fra september og frem til og med februar 2012. Vi har lyttet til jeres ønsker og behov, og vi har sammensat et spændende program, hvor der er stor fokus på online kommunikation og brugen af sociale medier.
Netop hvordan vi i turismen agerer på de mange online platforme bliver vigtigere og vigtigere for den enkelte turistvirksomhed og for den samlede turisme i Nordjylland. Derfor indgår rådgivning og uddannelse i brugen af nye medier også som vigtige elementer i vores nordjyske turismestrategi ”Fyrtårn Nordjylland 2011 – 2013”.
Dette uddannelsesprogram og hele succesen i det nordjyske uddannelsesprogram inden for turismen kan kun lade sig gøre fordi en lang række bånd er knyttet sammen og ressourcer er tilført. Vækstforum Nordjylland og Den Europæiske Socialfond støtter uddannelserne, som også modtager stor opbakning fra turismeorganisationerne, men uddannelsesprogrammet kan naturligvis kun gennemføres, fordi der er en vilje i turisterhvervet til at investere tid og penge i efteruddannelse af medarbejderne.
Vi ser frem til at modtage din tilmelding. Finder du ikke det ønskede kursus, eller ønsker du et kursusforløb tilpasset din virksomhed - kontakt Karina Beck karina@visitnordjylland.dk Vel mødt til en ny og spændende sæson med målrettede og relevante kurser Tilmeld dig efterårskurserne på visitnordjylland.dk...
God fornøjelse.
|
Kurser til turisterhvervet 2011:
Nyhedsbreve:Læs seneste nyt om VisitNordjyllands kompetenceudviklingsprojekt her
Yderligere oplysninger:Spørgsmål vedrørende kursusindhold, oprettelse af hold kan rettes til: Karina Beck karina@visitnordjylland.dk Tlf. dir. 96 96 12 08 / 51 64 93 64
Har du spørgsmål vedrørende kursusadministration kontakt: Anita Jensen anita@visitnordjylland.dk Tlf. dir.: 96 96 12 07
|
|
|
|
|